Lederudvikling

Den første tid som leder er ofte præget af tvivl og usikkerhed, men den behøver ikke være unødvendig vanskelig. Et lederudviklingsforløb med en uvildig og professionel ledelsesrådgiver og sparringspartner der er med dig på sidelinjen, kan være en god metode til at hjælpe dig godt i gang i din nye rolle og give støtte når usikkerheden rammer – for det gør den.

Der er mange nye udfordringer at navigere i for dig der er nyudnævnt leder. I den ideelle verden er der altid nogen i din organisation, der står klar til at støtte og hjælpe dig. I den virkelige verden er din oplevelse måske en anden. Jeg har mødt for mange ledere, der har haft det unødvendigt svært og i værste fald med store menneskelige og forretningsmæssige konsekvenser. Sådan behøver det ikke være.

Styrk dine ledelseskompetencer med ledelsesrådgivning.

Et forløb med lederudvikling og rådgivning er et frirum, hvor du indgår i en åben og fortrolig dialog, der både er forståelses- og handlingsorienteret. Vi tager afsæt i dine konkrete ledelsesudfordringer, og du får coaching og rådgivning der styrker dine ledelseskompetencer og dit personlige lederskab. Målet er, at du kommer godt fra start som ny leder.

Eksempler på udbytte:

  • Nye perspektiver og handlemuligheder i aktuelle ledelsesudfordringer og problemstillinger.
  • Afklaring af din ledelsesstil, dine værdier og dit ståsted som menneske og leder.
  • Afklaring af dine faglige og personlige ledelseskompetencer.
  • Styrket evne til at regulere f.eks. bekymring og tankemylder.
  • Styrket kommunikation og evne til at skabe tillidsfulde relationer.
  • Styrket kompetence indenfor personaleledelse f.eks. konflikthåndtering, MUS samtaler, rekruttering.
  • Styrket evne til at skabe ledelsesrum i et virvar af organisatoriske vilkår.
  • Styrket forretningsforståelse, mål- og resultatorientering.
  • Styrket evne til at træffe beslutninger og udvise handlekraft trods tvivl og usikkerhed.
  • Forebyggelse af stress og reducering af eventuelle stress-symptomer.
  • Balance mellem privatliv og arbejdsliv.
  • Afklaring af mål, retning, motivation og handlingsplan for næste skridt i din karriere.

Vælger du lederudvikling hos mig kan du forvente:

  • En fortrolig og dedikeret samtalepartner med mere end 12 års ledererfaring og resultater med at forbedre medarbejderengagement, trivsel og performance hos DR og LEGO Koncernen.
  • Solid forretningsforståelse og mange timers praksiserfaring fra samtaleforløb med ledere fra alle niveauer bredt i den offentlige sektor samt private virksomheder.
  • En tilgang der kombinerer teoretisk og fagligt fundament indenfor ledelse, eksistentiel filosofi og psykologi.
  • At du bliver mødt med en forventning om at du er villig til at arbejde med dig selv og dit lederskab.

Det praktiske

Lederudvikling kan aftales privat eller gennem din arbejdsplads, og du binder dig kun for de samtaler du booker.

Tid: Et forløb består ofte af 5 møder á 1,5 times varighed. Forpligtende og med god tid. Selvfølgelig muligt at tilpasse efter behov også ift at mødes online. Jeg arbejder med rådgivning, coaching og terapi på fuld tid og er fleksibel ift. tid på dagen. Aften efter aftale.

Sted: Samtalerne foregår som udgangspunkt i mine lokaler Dæmningen 41A, 2 sal i Vejle midtby. Møder på din arbejdsplads, online eller over telefon er også en mulighed.

Afbud: Afbud senest kl. 9.00 dagen før den aftalte tid ellers opkræves fuldt honorar.

Pris: Prisen for et forløb på 5 sessioner á 1,5 time er 11.200 kr. ex. moms. Prisen dækker coaching og rådgivning samt min forberedelse som f.eks. gennemsyn af materiale. Kontakt mig for et tilbud hvis du ønsker en aftale på timebasis eller til flere i din organisation.

Nedsat pris hvis du henvender dig privat og selv skal betale udgiften.

Kemi og forventningsafstemning er afgørende for effekten af dit forløb, så jeg afsætter gerne 1/2 time til en uforpligtende dialog, inden vi beslutter os for et samarbejde.

Kontakt mig gerne hvis lederudvikling lyder som noget for dig.

Send en forespørgsel her – eller ring til mig på 24 85 47 90.